
Svaneshoppen.dk forhandler kun varer, der enten er Svanemærkede eller EU-Blomstmærkede.
De to mærker er Danmarks officielle miljømærker, og er efter min vurdering de mest troværdige i junglen af grønne mærkningsordninger, fordi der ligger et meget omfattende, uvildigt certificeringsarbejde bag.
Målet med Svanen og EU-Blomsten er at mindske produktets samlede miljøbelastning.
Svanemærkede og blomstmærkede varer
- Lever altid lever op til skrappe kemikaliekrav
- Belaster miljøet mindst muligt, da hele produktets livscyklus vurderes – fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering
- Bidrager til en grøn udvikling, da varerne vurderes efter kriterier, der løbende skærpes
- Tjekkes gennem grundig certificering og kontrol, så du altid kan stole på mærket
- Er af mindst lige så god kvalitet som ikke-mærkede varer
Stort udvalg af miljømærkede varer
Mere end 18.000 forskellige produkter og serviceydelser har opnået Svanemærket eller EU-Blomsten. Bl.a. personlig pleje, legetøj, bleer, elektronik, møbler, tekstiler, byggematerialer og meget andet.
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og er samtidig uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne.
Svaneshoppen.dk er en uafhængig, privatejet butik, der ikke har økonomisk tilknytning til Miljømærkning Danmark. Men vi taler naturligvis sammen nu og da.