Fragt kun 39 kr. FRI fragt over 750 kr.
  • Kun miljømærkede varer på hylderne
  • Gratis fragt og retur alt jeanswear
  • Altid 60 dages returret

Hvorfor økologisk tøj ikke er nok i sig selv 

Du kender det sikkert godt. Du står nede i tøjbutikken og kigger efter noget tøj til ungerne, der er vokset ud af det gamle. Pludselig ser du en bluse med et grønt mærke: Økologisk bomuld.

Bevidst forbruger som du er, vælge du resolut blusen frem for de en af de andre uden grønt mærke. Man har jo tøj tæt på sin hud en stor del af døgnet, og økologi må jo betyde at tøjet er uden skadelig kemi. Eller gør det det?

Økobomuld er bedre for miljøet

Udvalget af tøj, der er lavet af økologisk dyrket bomuld bliver større hver dag. Det er glædeligt (i hvert fald hvis man går op i at passe på miljøet), fordi dyrkningen af ikke-økologisk bomuld kræver store mængder vand og sprøjtemidler.

De tørre tal siger faktisk at dyrkningen af økologisk bomuld reducerer vandforbruget med 91%, energiforbruget med 62% og udledningen af drivhusgasser med 46% i forhold til konventionelt dyrket bomuld (fra rapporten ’The Life Cycle Assesment of Organic Cotton Fiber’ fra 2014).

Desuden viser det sig, at økobomuld er mere rentabelt for bønderne, der typisk tjener 40% mere i forhold til bønderne på nabomarkerne med ikke-økologisk bomuld, bl.a. fordi de ikke har udgifter til sprøjtemidler og kunstgødning.

Så økologisk bomuld er på mange måder en mere bæredygtig råvare, der er værd at støtte.

Men… økologi ingen garanti for undgå skadelige stoffer

Problemerne opstår senere i produktionen, når tøjet bliver bleget, indfarvet, får syet knapper og lynlåse i, måske får tryk på og efterbehandles med kemikalier før transport og opbevaring på lager. 

For selv om økologisk bomuld er et godt udgangspunkt, har du som forbruger ingen chance for at vide hvad der sket i resten af processen, indtil du køber tøjet i butikken.

Så det er svært at sikre sig tøj uden stoffer som fluorstoffer, PVC, ftalater og formaldehyd, der alle er eksempler på miljøskadelige, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende stoffer, der ofte anvendes i tøjindustrien.

Det er desværre ikke uden grund, at Miljøstyrelsen anbefaler at vaske alt ny tøj 3 gange før brug.

Miljømærket tøj er ikke altid 100% økologisk

Miljømærket vurderer hele tøjets livscyklus fra dyrkning til forarbejdning, brug og bortskaffelse. Dvs. at miljømærket tøj har en lang levetid og ikke krymper, taber pasform eller farve. Og så er miljømærket garant for at der ikke er skadelige stoffer i produktet -heller ikke lynlåse og knapper.

Til gengæld stiller miljømærket tøj ikke krav om 100% økologisk dyrkede fibre.

Svanen og Blomsten lægger i stedet fokus på de led i produktionen, der vil medføre størst mulig effekt i forhold til den samlede miljøpåvirkning. Og da kun 1-2 % af den samlede bomuldsproduktion i verden er økologisk, vil det gå ud over den samlede effekt at stille krav om 100% økologiske råvarer.

Så hvad gør man, hvis man både vil have økologi og miljømærker?

Det sikre valg

Heldigvis findes der tøjmærker, der både er miljømærkede og lavet af 100% økologiske materialer. Fx det danske mærke Neutral, se det store udvalg af t-shirts, sweats og børnetøj her. Neutral har opnået et imponerende antal seriøse mærkninger: både miljømærket EU-Blomsten, økologisk bomuld, Fair Trade og GOTS-mærket.

GOTS-mærket har i det store hele har samme skrappe krav til kemikalierne som Blomsten og Svanen, men garanterer også et større indhold af økologisk dyrket bomuld.

Ikke dyrere end andet kvalitetstøj

Mange tror at miljømærket, økologisk tøj er dyrt. Det behøver det ikke være, slet ikke når man kigger på tøjets samlede levetid. Tre stk. t-shirts fra Neutral, der holder form og farve vask efter vask, koster lige under 400 kr. Personligt synes jeg det er en fair pris.



Svaneshoppen

2

Produktet blev lagt i kurven

Til kassen

Shop videre

Kom i gang med bæredygtige investeringer

Ny e-bog, pris 0 kr. Få mest muligt ud af dine penge, mens du gør verden bedre

Velkommen, der er er guld på vej til din indbakke.